mandag den 20. februar 2012

Hilsen fra Frankrig

Hey alle!

Her har i en lille hilsen fra Frankrig (nærmere betegnet Paris)... Jeg har haft en SKØN vinterferie indtil videre! Den startede lidt tidligere for mig end for andre, da jeg pjækkede de to sidste dage inden ferien og drog afsted mod Frankrig sammen med min kæreste torsdag. Vi ankom virkelig røv sent om natten til det sted vi skulle være de første 3 dage af ferien, så det var bare på hovedet i seng lige da vi kom ind ad døren. Men da vi så vågnede fredag morgen ventede der os også lidt af en overraskelse. Da vi stak hovedet ud af vinduet for lige at kigge på de omgivelser vi havde haft mulighed for at kunne se på, da det var mørkt da vi ankom, ventede der os det smukkeste syn: himmelhøje, snebeklædte bjerne så langt øjet kunne række hele vejen rundt om en, og en rigtig hyggelig "klassisk" lille fransk by som vi så boede i for bunden af bjergene. Det kunne mildest talt ikke gå hurtigt nok med at komme ud og stå på ski! Hvilket vi så gjorde hele fredag, lørdag og søndag. Det var virkelig fantastisk smukt og et kanon fedt sted at stå på ski. Er helt nedern over at vi kun skulle være der 3 dage!
Men, men, men i går nat ankom vi så til Paris. Og jeg vil sige her har jeg heller ikke så meget imod at skulle tilbringe resten af ferien. Det er altså bare en alt for skøn by og vi bor i en rigtig hyggelig lejlighed, der ligger rimlig centralt i forhold til det hele. Her glæder jeg mig til at skulle gå på franske caféer, se de forskellige seværdigheder, shoppe, slappe af og bare hygge!

Mig på ski på vej til at begive mig ned af en sort løjpe (lad mig sige det sådan at jeg brækkede ikke noget, men det var godt nok heller ikke det mest professionelle syn hele vejen igennem.... )

Smuk udsigt!

Min kæreste Benjamin med de flotte bjerge i baggrunden 

Det var alt herfra. Håber alle jer der også har ferie nyder den i fulde drag - det gør jeg i hvert fald!

- Emilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar