tirsdag den 21. juni 2011

My closet


Jeg har længe følt at mit tøjskab var alt for overfyldt, roddet og bare i det hele taget virkelig uoverskueligt, og ikke mindst fyldt med en masse ting jeg enten er vokset ud af, har slidt godt op eller som jeg bare ikke rigtig bruger. Så har længe haft en idé om at jeg bare en dag skulle være rigtig dygtig og få ryddet virkelig meget ud i det, så der kun hang ting tilbage i skabet som jeg rent faktisk bruger, og ikke mindst ville jeg også gerne have organiseret mit skab lidt mere så jeg ikke behøver at bruge alt for lang tiden hver morgen på at finde liiiige præcis den trøje jeg nu end leder efter den dag.

(Mit tøjskab før)

Men det er ligesom aldrig rigtig blevet til så meget, da dovenskaben på en eller anden måde har vundet hver gang (er det mon noget i kender til??)... Når, men i går aftes skete der så lidt af et mirakel faktisk! Jeg fik lige pludselig det vildeste overskud, og før jeg vidste af det havde jeg sat noget godt musik i cd-afspilleren også var det ellers i gang med at få ryddet ud i skabet. Og efter omkring halvanden time (godt nok med nogle enkelte facebook-pauser imellem, man er vel kun et mennske) stod jeg faktisk og kunne kigge ind i et pænt og ordentlig tøjskab med en kæmpe bunke tøj ved siden af mig. Holda op det føltes lækkert!

(Mit tøjskab efter)

Hvad jeg skal gøre med alt tøjet nu ved jeg og ikke rigtig, jeg går ud fra min lillesøster får noget af det og ellers tror jeg måske jeg opretter en bruger inde på Trendsales så jeg måske kunne få solgt lidt derinde og tjene nogle penge. Se det havde slet ikke været dårligt! Alt andet tror jeg bare jeg afleverer hos genbrugen, så nogle andre måske kan få glæde af det... Men et råd herfra skal i hvertfald være, at hvis i også har en ting i længe har gået og tænkt over i skulle se at få gjort, så gør det for hundred! Man føler sig så dejlig effektiv bagefter! :-)

(Den kæmpe tøjbunke der ikke kom igennem den stramme optagelsesprøve til mit tøjskab)

Dog går jeg stadig med en lille drøm i maven om at en dag være den heldige ejer at et walk in closet, som fx dette:


Eller dette:



Men er det ikke noget alle vi piger drømmer om inderst inde? Så lad gå hvis alle andre værelser lige bliver lidt mindre. Det er gerne noget jeg ofrer for at kunne træde ind i et personligt himmerige! :D
Ellers vil jeg bare ønske alle en rigtig god tirsdag, håber i alle glæder jer til sommerferien lige så meget som mig! Emilie K.L.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar